Link til startsiden - billede af elever Link til startsiden
Link til startsiden


  

Friskolen - et godt sted at være

Billede fra friskolenVinde Helsinge Fri- og Efterskoles friskoleafdeling er den ældste del af vores skole. Den startede i 1867 som en lille skole med én lærer og uden egne bygninger. I dag er det en middelstor friskole med 182 elever og egen skolefritidsordning, hvor vi tilbyder pasning af børnene i bh.kl. til 5.kl. før og efter skoletid.
Vi tilbyder undervisning i børnehaveklasse til og med 9. klasse. Eleverne har mulighed for at slutte skolegangen af med folkeskolens afgangsprøve (FA).

Udover de almindelige skolefag, som kendes fra andre grundskoler, har vi fortælling til og med 7. klasse. Vi tilbyder også svømning i 3.-5. kl. Nogle fag samlæser vi med "nabo-klassen" - det kan være gymnastik, fortælling og "fællestimen". Vi lægger særlig vægt på danskundervisningen og sang og musik. Vi har efter skoletid tilvalgsfag i samspil og kor, og vi starter hver dag med fælles morgensang for hele skolen.

Vi optager op til 20 elever i klasserne.

Billede fra friskolenDet er friskoleforældrekredsen, der er skolens bagland og dermed også dem, der vælger skolens bestyrelse. I det hele taget er skolens dagligdag baseret meget på tæt kontakt til hjemmene. Ligeså er det naturligt at man som friskoleforældre kommer meget på skolen, deltager i de forskellige aktiviteter såsom "arbejdsdage", forældremøder, åbent-hus-dage, fester etc.

Har du lyst til at høre mere om friskolen, er du meget velkommen til at kontakte os med henblik på en rundvisning på skolen. Vi har meget få ledige pladser. Søgningen til børnehaveklasse i de kommende år er stor, så har I bestemt jer, skal I få jeres barn skrevet op i god tid!

Brug menuen til højre til at se de enkelte klassers side eller læse informationer.
 

Link til toppen af denne side Link til startsiden Link til skriv en mail til skolen

Siden oprettet 9/4 2003 - sidst opdateret 20/1 2010
 


 Her er du

 

 Menu

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
 

  

Vinde Helsinge Fri- og Efterskole - Vinde Helsingevej 41 - 4281 Gørlev - tlf. 58859100 - link til kontor@vhfe.dk